Mentaltræning og golf – det sker på banen

Som performancecoach og mentaltræner arbejder jeg tæt med golfspillere dér, hvor det virkelig gælder - på banen.

Jeg observerer dem både til træning og i turneringer – for det er her, de mentale strategier bliver sat på prøve. 
Senest har jeg været på banen med en gruppe unge elitespillere samt to professionelle spillere, hvor fokus var på, hvordan den mentale tilgang fungerer i praksis, når kravene, forventningerne og presset er højt.

I mit arbejde har jeg fokus på at styrke spillernes evne til at være til stede i nuet. Ikke ved at fjerne nervøsitet, frustration eller tvivl – men ved at lære at registrere og acceptere det, uden at det tager fokus fra slaget, beslutningen eller rutinen.

I golf handler mental styrke om at handle hensigtsmæssigt – også når det er svært.

Derfor er det afgørende, at den mentale træning foregår i den konkrete kontekst:

  • Hvordan reagerer spilleren efter et dårligt slag?

  • Hvad sker der i kroppen og tankerne på første tee?

  • Hvordan påvirker selvsnak, tempo og kropssprog både præstation og spiloplevelse?

Når vi arbejder med det, der faktisk sker på banen, bliver spillerne mere bevidste om, hvordan deres adfærd enten bringer dem tættere på eller længere væk fra deres mål. Små justeringer i fokus, rutiner og respons kan have stor betydning – ikke bare for scoren, men for glæden og stabiliteten i spillet.

Vil du vide mere om mit arbejde med golfspillere og mental performance, kan du læse mere på siden.

Book en gratis samtale

Du er altid velkommen til at kontakte mig – du skal blot udfylde denne formular, så kontakter jeg dig med henblik på en uforpligtende snak, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeg kan gøre for dig. 

3 + 10 =
Solve this simple math problem and enter the result. E.g. for 1+3, enter 4.